Sælgers ansvar.

Sælgers normale 10-årige ansvar for skjulte skader betyder, at sælger i op til 10 år efter salget af en bygning kan blive mødt med et erstatningskrav eller et krav om tilbagebetaling af en del af købesummen, hvis en senere ejer konstaterer mangler eller skader på bygningen.
Skader kan beløbe sig til mange tusinde kroner. Der er eksempler på beløb i millionstørrelsen.

Hvis sælger præsenterer køber for en tilstandsrapport og et tilbud om en ejerskifteforsikring inden køber underskriver købsaftalen, fritages sælger for sit normale 10-årige ansvar for skjulte skader.